Facaden - Tegl

Tegl er et levende materiale hvor de enkelte murstens farve- og strukturvariationer, sammen med skiftegangens mønstervirkning, danner et hele, der er forbundet med vor kulturelle opfattelse af hvordan et hus ser ud.
Mindre reparationer kan dog være nødvendige, specielt trues ydermuren af de mange hulmursisoleringer, som når de foretages efter husets opmuring, ofte umuliggør ventilation bag den yderste mur og derved forøger fare for kondensering af fugt og deraf følgende frostsprængninger af tegl og fuger.

Maling af blankt teglmurværk
Facader af tegl bør normalt ikke males, idet materialet ganske enkelt ikke er egnet til denne form for behandling. For udendørs murværk vil enhver form for maling altid forringe teglens egenskaber. Stenene skal først og fremmest være modstandsdygtige over for frost, og under opmuringen skal alle fuger fyldes helt med mørtel. Alene af disse to grunde bør murværk opført som facade i blankmur ikke males. Er disse to forudsætninger opfyldt, eller drejer det sig om indendørs murværk, bør følgende forudsætninger være til stede:
Der skal benyttes en egnet maling der kan ånde, dvs.. at den skal være så diffusionsåben som muligt. Producentens anvisninger følges.
Malerarbejdet bør først foretages ca. 1 måned efter reparationer afhængigt af omfanget.
Murværket må være mindst to år gammelt, og vandindholdet så lille som muligt.
Murværkets overflade skal være ren, dvs. at støv, løs mørtel og specielt udblomstrede salte må børstes grundigt af forinden malerarbejdet påbegyndes.
Overholdes disse forudsætninger ikke, er der stor mulighed for at malingen enten skaller af, eller at malingslaget og et lag af teglstenene sprænges. Problemet skyldes næsten altid udskillelse af salte eller iskrystaller bag overfladen, og skaderne kan derfor opstå såvel sommer som vinter.

Rengøring af blankt murværk
Normalt skal der ikke gøres andet end at støv og spindelvæv fjernes. I grovere tilfælde benyttes en stiv kost, ikke stålbørster eller andet, der kan ridse overfladen af såvel sten som fuger.
Støv på kuldebroer, sodpletter og andre pletter, dannet af partikler på overfladen, kan afvaskes i varmt vand. Imidlertid løber vandet ned ad væggen, med chance for at partiklerne sætter sig fast her. Pletten bliver mindre tydelig, men større.
Hvis varmt vand ikke er tilstrækkeligt, tilsættes et almindeligt opvaskemiddel, baseret på sulfo. Er dette heller ikke effektivt nok, kan pletten vaskes af med vand, tilsat brun sæbe med en efterfølgende grundig afskylning. Herefter afvaskning med sæbespånevand, så stenens porer igen mættes.
Er denne metode heller ikke effektiv nok, kan der forsøges et skrapt opløsningsmiddel, egnet for den pågældende plet. Sørg for god udluftning hvis det er indendørs inden der blandes en tyk grød af hvedemel og opløsningsmiddel. Grøden klaskes hårdt op på væggen, hvorefter den får lov at tørre og børstes eller støvsuges væk. Lav først en prøve på et mindre synligt sted, idet der er fare for misfarvninger. Metoden kan kræve flere behandlinger inden pletten er væk. Afvask væggen med varmt vand, så rester af rensemidlet fjernes.
En afsyring må frarådes indendørs, idet kravet om at stenene først mættes med vand inden selve afsyringen normalt ikke kan opfyldes. Forbliver syrerester i muren er der fare for at der dannes krystaller som får mørtelen til at udvide sig, hvorved store kantskaller kan sprænges af stenene. (Se "Afsyring").
Udendørs afrensning af facaden bør foretages af en fagmand med dampspuling. Firmaerne benytter en lang række krasse midler, der kan medføre at stenens overflade, brandhuden ødelægges, hvorved en meget hurtig tilsmudsning er sikker. Sådanne midler bør ikke benyttes.

Salpeterudslæt
Nyt murværk og nypudsede vægge kan få salpeterudslæt, der viser sig som hvidt pulver eller noget der ligner skimmel. Udslaget er ufarligt og skyldes fugt, enten fra murerarbejdet eller regnvand. Det sidste må naturligvis stoppes.
Salpeterudslættet kan børstes væk med en stiv kost, eller der kan benyttes en dertil produceret neutraliserende væske, der påstryges med en bred anstryger, 3 gange efter hinanden.
Salpeterudslættet kan ikke afvaskes med almindeligt vand, idet det indeholder kemikalier der fremskynder dannelse af udslættet.

Svampedannelser
Murværk der gennem længere tid har været udsat for fugt, kan give mulighed for organisk svampevækst. Årsagen til den fugtige væg må naturligvis spores og repareres. Svampevæksten stoppes ved oversmøring med et klorholdigt rengøringsmiddel, eller bedre endnu, et svampedræbende produkt. Udendørs bør arbejdet udføres i tørvejr, så det svampedræbende middel ikke skylles væk.
Skadestedet holdes under kontrol i en længere periode, og viser der sig tegn på at væksten ikke er stoppet, må behandlingen gentages.

Rustpletter
Fugemørtelen kan misfarve s af rust, der normalt stammer fra jernforbindelser i mørtelsandet. Der er ikke meget at gøre ved det, udover at overfladebehandle væggen eller udkrasse mørtelen og omfuge.
Værre er det hvis rustpletten skyldes indemuret jern der ikke har været tilstrækkelig rustbeskyttet. Er det et stort stykke jern, der er angrebet, vil korrosionen få jernet til at udvide sig så meget, at murværket revner. Hug væggen ned, så det bliver muligt at afrense og grunde jernet, inden væggen mures op igen.

Mindre teglreparationer i blank mur
Revnede sten og gamle huller kan virke generende og en simpel reparation er mulig. Men ofte opnås kun at murværket plettes, noget der faktisk ikke er ret meget at gøre ved.
Slib to mursten af samme farve som væggen mod hinanden indtil der er dannet tilstrækkeligt med slibestøv. Bland en passende mængde med så lidt lim som muligt. Limen bør være langsomt hærdende, glasklar og kun lidt svindende under hærdningen. Hullet fyldes op med blandingen til en plan overflade er opnået.
Mindre revner fyldes med lim, hvorefter omgivelserne slibes med en af de løse mursten, indtil limoverfladen er helt dækket af slibestøv.
Normalt afslibes patinaen og stenene ændrer farve, ligesom stenenes brandhud kan gennemslibes. Reparationer bør derfor ikke udføres udendørs. Reparationen er ikke holdbar og fjerner heller ikke årsagen til skaden, som må findes og udbedres.

Afslåede hjørner
eller fliser fastlimes hvis det er muligt at finde stumperne. Revnerne kan eventuelt opslibes. Er stykket ikke bevaret, er det næsten umuligt at tildanne et tilsvarende stykke, og stenen må udskiftes.

Fugning af murværk
Mørtelfuger er udsat for nedbrydning, sætninger i fundamentet eller slet og ret dårligt murerarbejde. Fugerne, specielt de lodrette studsfuger, bliver herved utætte og væggen bliver fugtig med fare for at tapet og puds falder af og væggen misfarves. Her er der ikke andet at gøre end at omfuge eller dække facaden med et lag puds. (Se "Pudstyper").
Inden arbejdet påbegyndes, undersøges det om fugen er lavet samtidig med opmuringen eller udført efter. Er den udført samtidig med opmuringen, vil den være sammenhængende med mørtelen og må hugges ud med en klaphammer og en tynd fladmejsel.
Mere normalt er det at udskrabe mørtelen og derefter fuge med en speciel mørtel, der ikke er i egentlig forbindelse med opmuringsmørtelen, men alligevel kan fugen sidde godt fast.

Fugning
Fugemørtelen kradses og bankes ud til en regelmæssig dybde af mindst 10 mm, og rengøres med en stiv kost og efterfølgende afbørstning med vand for at fjerne alt støv.
Ønskes samme fugemørtel som tidligere, tages et udkradset stykke med til forhandleren, så de rette kornstørrelser af sand og grus kali bestemmes. Ofte benyttes en mørtel med meget cement som f.eks. KC 55/45/750 (se "Mørteler").

Pas på at mørtelen ikke bliver så stærk at stenene knuses. De er væsentlig sværere at udskifte end fuge. Der kan iblandes farvestoffer eller kønrøg for at fugerne ikke skal se for nye ud. Lav først en prøve, der må være tør inden farvevirkningen bedømmes.
Muren vandes så den er våd men ikke glinsende, og en passende klump gennemrørt mørtel lægges på mørtelbrættet. Det holdes i underkanten af fugen og med et fugejern, der passer i bredden, presses mørtelen ind i fugen. Der benyttes så meget mørtel at den rager en lille smule ud over stenene.
Der er nu tre muligheder: en skrabefuge, en profileret fuge eller en skråtliggende vandfalsfuge.

Skrabefugen
skal ligge i plan med forkanten af stenene, således at der opnås en plan flade. Denne fugetype er den nemmeste at udføre. Når den indpressede fuge er halvtør, aftørres de fremspringende mørtelrester med et groft stykke stof i glidende bevægelser i en vinkel på 45° for ikke at udkradse fugen. Stoffet kan eventuelt vikles om en klods. Når fugerne er tørre, børstes murfladen med en stiv kost.
En anden form for skrabefuge kan opnås ved at udskrabe lidt af mørtelen inden denne er helt afbundet. Fugen vil så ligge lidt tilbagetrukket og stenene markere sig tydeligt.

Profileret fuge
profilere s med et passende fugejern. Den kan være tilbageliggende eller springe frem, en såkaldt brændt fuge.
Fugejernet kan købes færdigt eller det kan fremstilles af rundjern eller ved udhulning af et stykke fladjern. Fugerne gås efter med fugejernet til den ønskede profil er opnået, og den overflødige mørtel skrabes væk når mørtelen er halvtør. Børstes fugen sløres profilet en smule. Når fugen er helt tør, børstes med en stiv kost.

Vandfalsfugen
er en skråtliggende fuge der starter mindst 3 mm længere inde end den slutter, normalt i forkant af stenene. I studsfugerne ligger venstre side længere inde end højre. Herved opnås at vandet ledes bort fra fugen, og at murstenene fremhæves ganske diskret. Det er en meget langsommelig fuge at udføre.
Med et nedskåret fugejern formes først studsfugerne ved at sætte fugejernet ud for stenen og presse venstre side af fugen ind medens jernet trækkes vandret mod højre. Udpresset mørtel i højre side renskæres med kanten af jernet. Når hele skiftets studsfuger er formet, formes den vandrette fuge med et almindeligt fugejern. Det presses ind foroven, samtidig med at fugejernet bevæges mod højre. I sammenløbet mellem vandrette og lodrette fuger vil der derfor opstå et spring på mindst 3 mm i højre side af studsfugen, medens venstre vil ligge i plan.
Når fugerne er helt tørre, børstes de med en stiv kost.

Afsyring
Udføres arbejdet uden at murværket er stænket og tilsvinet, skal der naturligvis ikke afsyres.
Er det ikke lykkedes, må der foretages en afrensning, men indendørs må afsyring frarådes. Benyt i stedet almindelig eddike eller et af de i handelen værende midler til fjernelse af kalk og cementslør.
Skal der afsyres, vandes muren først så grundigt, at den ikke suger mere vand. Undlades dette, vil væggen i stedet opsuge saltsyren, hvorved den beskadiges varigt. Derfor er det vanskeligt at afsyre indendørs.
Når væggen ikke suger mere vand, børstes murværket med saltsyre, fortyndet i vand, i forholdet 1:5 eller 1: 10.
Husk at syren skal hældes i vandet og ikke vandet i syren.

Der benyttes gammelt tøj, gummihandsker og beskyttelses briller. Stænk på huden skylles af øjeblikkeligt i rigeligt rindende vand. Rammes øjet, tilkaldes ambulance. øjet skylles imens under konstant rindende vand.
Efter afsyring skylles muren i rigelige mængder rindende vand. Arbejdet foretages naturligvis oppefra.
Reparationer af blankt murværk vil altid være synlige fordi murstens og mørtels farve ændres med tiden. En afsyring vil yderligere understrege denne forskel; hele murflader bør derfor afsyre s på en gang.

Udskiftning af en beskadiget mursten Blankmurens sten kan beskadiges på forskellig måde, så kun en udskiftning vil være en rimelig reparation. En sådan reparation vil næsten altid være synlig da såvel sten som fuge har fået en vis patina, der ikke er nem at genskabe. Mørtelens farve kan kun bedømmes i tør tilstand.
Skyldes reparationen store gennemgående revner, er årsagen sætninger i fundamentet som først må findes og den nødvendige reparation udføres.

Udtagning
Den skadede mursten skal tages ud, hvilket kan gøres på flere måder. Den normale er at udkradse fugen omkring stenen så dybt som muligt med en fladmejsel. Med spidsmejslen udhugge s et lag af stenen, hvorefter der kradses mere fuge ud medfladmejslen, og et nyt lag fjernes. Fortsæt indtil resterne af stenen er så løse at de kan lirkes ud.
Nemmere er det at udbore fugen med et 8 mm murbor, der er mindst 12 cm langt. I fugen bores vinkelrette huller tæt ved siden af hinanden, og herefter skråt, så det meste af mørtelen fjernes. Bor så 2 x 3 huller over hinanden i stenens 1f3 punkter, og stenen knækkes let med en fladmejselog lirkes ud. Denne metode skader de omliggende sten mindst muligt, idet der kun skal få slag med klaphammeren for at få stenen ud.
Skal yderligere sten fjernes, er det normalt nok at slå en fladmejsel ind i fugen hele vejen rundt om den næste sten, hvorved denne bliver så løs at den kan lirkes ud.
Er murerarbejdet godt og sten og mørtel sammenhængende, vil der normalt ikke være problemer med at fjerne sten i en bredde af 40-50 cm, således at to sten hænger frit i den overliggende mørtel.
Ved udskiftning af sten i massive vægge, må de tværliggende kopsten hugges over for ikke at ødelægge den anden side af væggen. Er væggen hul, arbejdes der forsigtigt for at undgå at skærver falder ned i hulrummet, hvor de kan danne kuldebroer og broer for fugtvandring.

Isætning
Når al fugemørtelen er kradset ud af hullet, børstes der med en stiv børste, først tørt, siden hen med vand, indtil alt støver fjernet. Undgå at der løber vand ned i hulmuren.
Mørtelen blandes til den rigtige farve og konsistens, hvilket vil sige fugtig og plastisk, men alligevel sådan at den bliver stående i form når der tages en skefuld. Sørg for at mørtelen er rørt grundigt igennem, gerne med et piskeris påsat en kraftig boremaskine.
Stenene skal nu henmures med fyldte fuger, specielt den lodrette studsfuge skal være helt fyldt med mørtel, såfremt muren skal blive tæt over for regn.
Der mures fra venstre mod højre. Tag stenen i venstre hånd og læg en klat mørtel på venstre kop så den ligger med mest mørtel i forkanten. Herefter udlægges mørtel tilliggefugen. Med bagsiden af skeen glattes mørtelen, så den står i en vinkel på ca. 30° fra murens forkant lidt længere end stenens længde. Stenen føres nu glidende hen over mørtelen i en svag, nedadgående bevægelse, således at der skydes mørtel såvel til siderne som fremad. Der skal være udlagt så meget mørtel at såvel ligge- som studsfuge fyldes fuldstændigt.
For at undgå at mørtelen der skydes ud til siden skal tilsvine facaden, holdes murskeen vandret med kanten, ca. l mm under fugen, så mørtelpølsen opsamles på skeen. Denne mørtel skal tilbage i spanden.
Stenen trykkes på sin endelige plads i flugt og lod, og den sidste mørtelpølse skrabes af. Fyldes studsfugen ikke helt, kan der slås en klat mørtel ind i den, men bedre er det at begynde forfra efter at mørtel er afskrabet og kastet tilbage i spanden.
Arbejdsrytmen skal være jævn men kvik, så stenen er på plads inden mørtelen mister sin smidighed på grund af stenens sugning. Hvis stenen når at suge mørtelen død inden den er på plads, er vandindholdet i mørtelen for lille eller stenens sugeevne for stor. En af delene må ændres.
Stenens sugeevne ændres ved at dyppe den i vand. Den må dog ikke være for våd, og specielt ikke være glinsende, da en for langsom sugning også vil give en utæt væg.

Den sidste sten
der placeres vil altid være et problem, da det er svært at opnå fyldte fuger. I hullet smØres alle siderne med mØrtel, det samme gøres på stenens fire sider. Brug rigelig med mørtel.
Pres nu stenen lige ind mod den endelige placering og sørg for at den sidder lige og ikke trykkes for langt ind.
Til den afsluttende tilretning benyttes spidsen af murskeen. Med fugejernet komprimeres mørtelen. Der må eventuelt efterfuges med mere mørtel. Pas på ikke at trykke såhårdt at mørtelen skubbes ind i murens hulrum, hvor den falder ned. Til sidst fuges (se "Fugning af murværk").

Indmuring af mesterpetring
Er der tale om en beskadigelse der ikke går igennem stenen, vil det ofte være en fordel kun at fjerne forsiden og herefter indmure en mesterpetring. (se "Murermaterialer" og "Flækning af en mursten").
Overfladen af den beskadigede sten fjernes med en mejsel og klaphammeren fra kanten og ind mod midten. Skrab fugen ud efterhånden som arbejdet skrider frem, men ikke dybere end 7-8 cm. Når stenen er halveret planes overfladen, og det kontrolleres at mesterpetringen kan være i hullet.
Hullet rengøres for støv ved børstning med en stiv børste, først uden, siden med vand. Når hullet er rengjort, kastes mørtel ind mod specielt fugerne i bunden af hullet. Mørtel, der ikke hænger fast, kastes tilbage i spanden, og blandes inden det bruges igen.
Siderne i hullet og stenens fire kanter smøres med mørtel og stenen presses ind på plads, hvorefter fugerne komprimeres mest muligt med fugejernet. Herefter fuges.