Faldur ca. 1600. Tyskland
I 1500-tallets sidste fjerdedel konstruerede man de såkaldte fladure, af hvilke de mest populære havde form som en kugle af messing, forgyldt kobber eller sølv. Kuglen var ophængt i en kæde, som inde i kuglen var opsnoet om en cylinder. Ved sin vægt fik kuglen cylindren til at dreje rundt, så kæden blev trukket af den. Da cylindren imidlertid skulle meddele omdrejningskraften til et urværk med en hæm-mekanisme, gik det uendelig langsomt, og inden kuglen var ved enden af kæden, havde den drevet værket i sit indre i 24 timer. Mellem de to kuglehalvdele lå et drejeligt bånd med en skala, der blev drevet rundt af en tandhjulsmekanisme, som stod i forbindelse med cylindren.
For det meste stod tallene fra I til XII på skalaen, og tiden udpegedes af en viser, som var fikseret til kuglens side. Endnu i 1600-tallet anvendte man disse faldure, som kunne være ret præcise. Man trak dem op ved ganske langsomt at løfte kuglen i vejret, en indbygget fjeder i cylindren sørgede så for, at kæden atter blev vundet op om den.