Gammel sydindisk møntenhed. Ordet er en forvanskning af det
tamilske panam, udledt af sanskrit-ordet pana (rigdom). Som guldmønt er den
udmøntet fra 800-tallet og på Ceylon fra 1300-tallet. Det var små mønter med en
diameter på kun ca. 5 mm. Som sølvmønt er den indført i 1500-tallet. I
begyndelsen af 1600-tallet havde 12 F. værdi af en larin, senere 15-20.
Sølvfanam havde samme vægt og udseende som guldfanam.
Medens Holland var kolonimagt på Ceylon (1658-1796), var en
sølvfanam=6 styver, og 24 guldfanam = 1 pagoda. England indførte den i sine
sydindiske besiddelser som lig med 1/8 rupee; 42 fanam gjaldt en pagode.
Englænderne har udmøntet fanam fra 1676, først af godt sølv, men med tiden
dårligere. Omkring år 1800 indeholdt en fanam på 1,5 g kun 0,1 g sølv.
I de franske besiddelser i Pondichery kaldes de fanon og er
præget både i bronze og sølv. 1 fanon=2 royaliner og 1 tung fanon = ¼ rupee
mahe. Disse udmøntninger ophørte 1837. De fleste af disse typer har på forsiden
en krone, medens bagsiden prydes af franske liljer (fleur de lis).
I den danske koloni Trankebar er præget fano.
..