Et stagevåben, hvis klinge nærmest er knivformet med en æg og bredest forneden. Sådan tager våbnet sig ud i dets enkleste udformning omkring år 1200. I løbet af 1300-tallet vokser der ud fra ryggen en fremadbøjet torn, denne bliver stadig længere og spidsere, og ind under 1500-tallet bliver det yderligere til et par parertorne ved basis af klingen; samtidig skyder et fremspring sig ud over rygtornen der nu ogsåvokser nedad. I 1600-tallet er rygtornen vokset ud til et vidtløftigt øre hvorfra udgår flere tunger eller bitorne, og samtidig bøjer klingen foroven bagover i en drastisk bue, så den nærmest ender i en halvmåneform. Våbnet er nu et udpræget paradestykke og fungerer som sådant til omkring 1700.