[fo'tø.j] (fransk af latin faldistorium og tysk Faltstuhl: klapstol)
A. armstol, lænestol, i 1600- og 1700-tallet. Omkring 1780 forsynedes den med et halvrundt armlæn og fik navnet fauteuil de bureau eller fauteuil de gondole. I sidste halvdel af 1700-tallet almindelig betegnelse for polstret armstol med åbne arme.
Egentlig en foldestol som kurulstolen. I barokken antog den karakter af armstol, og i nyklassicistisk tid udstyredes fauteuil med et halvrundt armlæn.
B. anvendes også om de finere teaterpladser.