Fedtlampe med underdel til gløder og metalskål til fedtet. Underdelen er af sortbrændt lertøj
I gammel tid brugte man forskellige slags dyrisk fedt til belysningsbrændstof. Fåretællen blev for det meste formet til lys, men blødere fedtsorter bød ikke på sådanne muligheder. Til dem måtte man have særlige lamper.
Problemet var at få gjort fedtet så tyndtflydende, at det kunne tjene som lampeolie, og i de centraleuropæiske bjerglande - især Schweiz - klarede man sig på følgende måde: man havde en flad jernskål med hjørner, ofte var den seks- eller ottekantet, og i hvert hjørne var der en lille vægetud. I det ene hjørne var et lille afgrænset rum, og deri kom man rigtig lampeolie. Når vægen her antændtes, opvarmede den skålen, og det faste fedtstof, som lå i den, blev flydende, så det let trængte op i vægerne. For det meste går der op gennem skålens midte en stump rør, hvori en jernstang på en trefod er stukket; skålen kan så føres op og ned på stangen og ved et bøjlesystem eller en skrue fikseres i den ønskede højde.
En anden mulighed, som bl.a. undertiden benyttedes herhjemme, bestod i at sætte en lampeskål af jern, kobber eller messing på en fodskål hvori var lagt nogle gløder; de smeltede fedtet i lampen, så det kunne bruges.