Festons på klassicistisk ukrainsk te russe-glas.
[fæ'stong]
(fra italiensk festone, fransk fransk festlig prydelse)(latin: festa).
A. i en bue nedhængende sammenbundne blade, blomster og
frugter,
B. broderet bort.
I den græske og romerske kunst blev den anvendt til friser og paneludsmykning. Under nyklassicismen blev f. igen et yndet motiv til udsmykning i den dekorative kunst. Især på møbler, hvor f.eks. Robert Adam ofte benyttede en f., smukkest i sine forgyldte spejle, der næsten altid er prydet med en smuk og naturalistisk skåret ranke af denne type.
Guirlande af blade, blomster og frugt. Skulpturelt anvendt som dekorativt motiv inden for arkitekturen. Benyttedes i antikken og igen i slutningen af renaissancen.
Sammenbundne blade, blomster og frugter, der sammen med bånd nedlubnger i en bue. Brugtes meget af grækere og romere til dekoration af friser etc. Feston optræder ligeledes i renæssance, barok, regence og nyklassicistisk kunsthåndværk. Man træffer den på spejlrammer, under stolesarge, på skabs- og husdøre og mange andre steder. Betegnelsen kommer egentlig af det italienske festone, som betyder festlig prydelse, men er nu forfransket.
Italiensk, en nedadbuet dekoration med blomster og frugter og sammenbundne blade med bånd og sløjfer. Kendes som udsmykning fra den græske og romerske kunst. I nyklassicismen igen anvendt som dekoration. Bl.a. på møbler, dels i form af udskæringer f.eks. rundt om spejle, dels som marketteri (s.d.). Også meget anvendt som dekoration på fajancer.