Fiksérkrus, lertøj (Middelfart museum)
I renæssancen, hvor skæmtedrikning var en yndet forlystelse, kom f. på mode, og man kender dem i en række forskellige udformninger samt i materialerne metal, keramik og - sjældnere - glas. Glasset er jo nemlig gennemsigtigt, hvorfor det er vanskeligt at dølge en listig mekanisme bag dets vægge.
En ofte forekommende type har en række sugepiber, man kan imidlertid kun hente karrets væske op gennem en af dem, og endda kun hvis man dertil lukker for nogle åbninger, som lader »falsk træk« komme til. Krus af denne art er evt. indrettet med en åben »arkade« foroven på siderne, og arkadens piller er så sugepiberne, der munder ud i mundranden.
Det er iøvrigt slet ikke givet, at det er mundranden, der skal drikkes af - nogle f. har i stedet et uskyldigt udseende hul i hanken, som er det rette.
Mere spidsfindige eksemplarer af metal er af en forunderlig konstruktion med dobbelte vægge og måske tillige dobbelt bund. Man ser drikken stå i kruset, men når man hælder det for at drikke, forsvinder den sporløst på gådefuld facon. Den vågne iagttager vil bemærke, at væsken søger ud gennem revner i siden, man er nødt til at hitte sugehullet, der gerne sidder snedigt skjult i et stykke ornamentik.
Indtil et godt stykke op i forrige århundrede brugte man f., og særlig populære var de som laugspokaler.
fiksérkrus