Godt til: Lystfiskeri
Dette stik kaldes også ankerstik og er ideelt til fastgøring af et reb til et anker eller en bøje Det minder om rundtørn og to halvstik, da det første halvstik låses fast af rundtørnen. Som ekstra sikkerhed kan man bændsle den korte tamp til den faste part.
(1) Før tampen på et reb i en rundtørn to gange nedefra og op gennem en ring.
(2) Før tampen ned under den faste part. Stik den ind gennem rundtørnen, så der dannes et låsende halvstik omkring den faste part.
(3) Slå endnu et halvstik ved at føre tampen ned under og derpå op over den faste part, og stikke den under sig selv. Stram stikket ved at trække i den faste part og tampen.