Romerriget,
Cratianus (367-383): Follis eller centenionalis.
Follis er det latinske ord for pengepung og betegnelse for
forskellige antikke mønter. I antikken var det ikke usædvanligt, at man betalte
med forseglede pengepunge indeholdende en i forvejen optalt mængde mønter.
Disse punge fortsatte i byzantinsk tid, bl.a. udbetaltes embedsmændenes
lønninger een gang om året i sådanne punge. Omkring 1000 og 1100-tallet kaldtes
de Apokombion.
Navnet follis er senere overgået til at betegne
småmøntsorternes hovednominal, som blev indført ved den romerske kejser
Diocletians møntreform 295 e.Kr. Fra at være en 10 g tung mønt med et vist
sølvindhold blev den delvis forringet og var i 326 en ren bronzemønt vejende
ca. 2,6 g.
Den endte år 340 med kun at veje omkring 1,3 g. Fra 346
startedes et reformforsøg med både store og små bronzemønter. Hvad disse har
været kaldt, er uvist - de er tilsyneladende et evigt stridsemne, men datidens
kilder taler om både »Pecunia maiorina« og »Centenionalis«.
I det byzantinske møntvæsen er standarden en kobbermønt,
follis, = 40 nummia.
Lit: NNM 1978
s.61-64.
..