Forberedelse - fjern fast inventar
Man bør aldrig lade sig friste til at male, tapetsere eller lignende rundt om genstande, der er fastgjort til væg eller loft, herunder hylder, kontakter og fatninger. Slutresultatet vil blive dårligt, installationen bliver måske smurt ind i maling, og hele processen vil tage langt længere tid, end hvis genstanden ganske enkelt fjernes og sættes på plads igen bagefter. En undtagelse er visse former for elektriske installationer - stikdåser, kontakter og loftsrosetter. I disse tilfælde er det normalt muligt at hive dækpladen ud, udføre arbejdet, og sætte pladen på plads igen.
Når man fjerner fast inventar, er den bedste metode at arbejde sig rundt i rummet og systematisk fjerne alt, der kan forstyrre istandsættelsesarbejdet. Opbevar hver enkelt genstand med tilhørende skruer i separate plasticposer, således at de er nemme at finde, når tiden er inde til at sætte dem på plads igen. Afbryd altid strømmen inden der arbejdes med elektriske installationer.
Lysinstallationer
Efter at strømmen er afbrudt, fjernes samtlige væginstallationer, loftsinstallationer, spots og lysstofrør. Det er som oftest muligt at løsne en installation ved at skrue selve kontakten etc. løs og trække den ud, således at ledningerne blotlægges. At tage en elektrisk installation ned er den nemme del af arbejdet - det svære er at sætte den på plads igen. Før noget løsnes, bør ledningerne og deres rette placering markeres, eller der bør udarbejdes en skitse af ledningerne til hjælp ved genopsætningen. Der skal en professionel elektriker til at udføre arbejdet med både at nedtage og opsætte installationerne.
Eventuelle ubeskyttede ledninger fra loft eller vægge skal beskyttes ved at dække dem med isolerende tape. Det kan være nødvendigt at sætte strøm til kredsløbet, mens arbejdet udføres, da samtlige elektriske installationer i den berørte del af huset vil være uden strøm. Sørg for ekstra belysning fra andre lamper under arbejdet.
Sikkerheden kommer altid i første række, når der arbejdes med elektricitet i hjemmet. Det kan være fristende at tro, at det er muligt at tapetsere rundt om en kontakt ved ganske enkelt at hive dækpladen ud, fordi man ikke regner med at røre ved ledningerne - men man kan risikere at komme til at røre en blotlagt ledning med katastrofale konsekvenser til følge.
Det tager kun et øjeblik at gå hen til sikringsskabet og finde ud af, hvilket kredsløb den pågældende kontakt tilhører, hvorefter strømmen til den let kan afbrydes. Brug en pol søger til at kontrollere at kontakten, stikdåsen eller lampen virkelig ikke er tilsluttet. Herved sikres det, at det rigtige kredsløb er afbrudt
Hvordan man fjerner en loftsspot
Efter at strømmen er slået fra, løsnes skruerne, og pladen hives ud af væggen. Kontakten/stikdåsen kan forblive i denne stilling indtil arbejdet er udført. Kontaktens/stikdåsens kanter bør dækkes med afdækningstape med henblik på yderligere beskyttelse.
Hvordan man fjerner en kontakt eller stikdåse
Lyskilder af denne type kan ganske enkelt løsnes fra deres plads i loftet. Hvis den ikke er tung, og loftet skal males, kan man simpelt hen pakke selve lyskilden ind i en plasticpose. Hvis loftet skal dækkes af andre materialer, såsom glasfibervæv eller tapet, skal lyskilden tages af ledningerne.
Hvordan man fjerner almindelige loftslamper
Efter at strømmen til lampen er slået fra, fjernes lampe skærme og el pærer. Marker ledningerne og deres tilhørende samlingspunkt ved hjælp af tape og en pen. I forbindelse med denne enkle installation er det kun nødvendigt at markere en ledning det kan være nødvendigt at markere flere.
Løsn hver enkelt ledning ved at skrue den lille stopskrue løs. Skru selve installationen løs og tag plade og fatning ned. Dæk ledningernes blotlagtedelemed isolerende tape.
Obs! Dette må kun gøres af en autoriseret elinstallatør!
Hvordan man fjerner andet nagelfast inventar
Det kan være nødvendigt at fjerne hylder, håndklædestænger, spejle, gardinstænger osv. Det vil ganske enkelt være et spørgsmål om at skrue deres ophæng løst. Det kan være en god ide at være flere
om at nedtage større, besværlige genstande såsom gardinstænger.
Den bedste metode til at undgå at skruer og andre smådele bliver væk er at komme dem i en lukket plasticpose, der derefter tapes til selve genstanden.
Det er en god ide at genbruge de gamle monteringshuller til at sætte installationerne op igen efter udført nyistandsættelse. Et eventuelt tapet vil dække disse huller, hvilket kan løses ved at stikke tændstikker eller tandstikker af en passende længde i hullerne - disse vil stå let ud fra væggen og stikke ud gennem tapetet.
Brugernes vurdering
5,0
(
5
stemmer)
Siden er blevet set 2.194 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.