Forsølvning

har aldrig været så meget brugt som forgyldning, men ses dog f.eks. ofte på gamle stafferinger af prædikestole, altertavler etc. fra renæssancen. I anden halvdel af 1600-tallet var interessen for forsølvning en overgang næsten lige så stor som for forgyldning, men så døde den atter hen for først igen at blive virkelig aktuel i anden halvdel af forrige århundrede, hvor man igen gik over til at forsølve bl.a. billedrammer, stole etc. Teknikken er den samme som ved forgyldning. Man har altid måttet lakere en f. da metallet anløber og bliver mørkt. Ligeledes kan f. blive lidt uskønt, når det har siddet en tid, og krideringen slår ganske fine revner. F. iltes da i kanterne, hvilket får krakeleringerne til at tegne sig meget kraftigt.