Louis F. var en fransk keramiker, som havde arbejdet på såvel Vincennes som Chantilly-fabrikkerne. Han indkaldtes til Danmark af Frederik V. for at organisere en fabrikation af blødt og - om muligt - hårdt porcelæn på den nedlagte Blåtårnfabrik. Det lykkedes ham at få en smuk og ret omfattende fabrikation af blødt porcelæn i gang i årene mellem 1760 og -66, og ret meget deraf er endnu bevaret. Hovedparten gik til kongehuset, men lidt blev også solgt. Det drejer sig mest om servicedele nogle potpourrikrukker og vaser er det dog også blevet til. - Dekorationerne er hovedsagelig polykrome strøblomster. Nævnes bør ligeledes en buste af Frederik V. i harnisk - en kopi efter Saly's buste fra 1754 samt relief portrætter af Jean Francois Orgier, Adam Gottlob Moltke og Frederik V.
Skål med strø blomster af Fourniers bløde porcelæn (ABR).