Frimurerglas med indslebne symboler. Holmegaard.
Har skrå vægge i cuppa, som går lige over i en tyk, hul stilk. Formen er efter et barokglas, som i 1800-tallet blev et populært brændevinsglas.
Oprindelig dækker betegnelsen kun glas, som er fremstillet specielt til frimurerlogerne og som er med deres insignier indslebet. Siden er begrebet udvidet til at omfatte snapseglas med meget svær eller massiv fod, og årsagen til dette navn skulle være, at frimurerne når de skåler stiller glassene hårdt på bordet, hvilket kaldes et »fyr«. Denne ceremoni er ikke ganske ukendt uden for frimurernes rækker, den har også været benyttet i engelske klubber, hvor tilsvarende tykfodede glas kaldes »Piring glass«. De såkaldte »Rakkerglas« går også undertiden under navnet f. (Se også Brændevinsglas). Kendt siden 1700-tallet.
Skråvægget glas, hvis cuppa (s.d.) går lige over i den kraftige, hule stilk. Svær fod. Lavet herhjemme på vore glasværker i 1800-tallet.
I Norge kendes det under navnet af »nøgen Jomfru«.