frise (fransk: af friser, krølle) Midterpartiet mellem arkitrav og tympanon, almindeligvis udsmykket med relieffer. Dens disposition varierer efter søjleordenen:
1. Dorisk: består af metoper, som veksler med triglyffer;
2. lonisk: F. er et sammenhængende bånd, som fortsætter rundt om bygningen.
3. Korintisk: afviger ikke fra den foregående, undtagen i visse romerske konstruktioner, hvor reliefferne har mistet deres fortællende betydning og udelukkende er dekorative motiver.
Oprindelig den del af det klassiske entablement, der ligger mellem gesims og arkitrav, og som kan være dekoreret enten med bemalinger, med skulpturer eller som et reliefbånd. Man bruger ligeledes betegnelsen om et ornamentbælte, om en bælteformig billedfremstilling eller om afgrænsende bånd på kanten mellem loft og væg og mellem væg og gulv - ligeledes om en dørfyldings eller panelfyldings skrånende kant.
Illustration: gotisk billedfrise,
A. på antikt tempel det bjælkelag, som adskiller arkitrav og
kransgesims,
B. ornamentbælte,
C. stribeformet billedfremstilling,
D. stribe eller bånd som indramning af gulv, loft, vægfelt,
E. skråfladen om fyldning i dør, panel etc.
Illustration: romanske stenfriser.
...