Fugning med fugemasser

Fugemasser er anvendelige til en lang række reparationer og vedligeholdelser, men kan også bruges forkert, så resultatet bliver kostbare skader, f.eks. råd i vinduer og døre, eller i tagkonstruktionen.
I første tilfælde skyldes det, at fugemassen - der virker som dampspærre - er placeret udvendig. En dampspærre skal altid placeres så tæt på den varme side som muligt for at eventuel fugt kan trænge ud af materialet ved varmepresset indefra.
I det andet tilfælde skyldes rådangrebet at ventilationen langs tagundersiden, dvs. mellem isolering og tagdækningsmaterialet, er blevet stærkt nedsat ved at der er lagt en fuge i revnen hvor spæret kommer ud af muren.
Som regel er fugemasse dog et glimrende produkt, der kan afhjælpe mange problemer både inden- og udendørs.
Der skelnes mellem en-komponent og to-komponent masser. En-komponent-masser er lettest at arbejde med. De kan købes i patroner, der kan opbevares efter brug af en mindre del af indholdet.

Plastiske og elastiske fugemasser
Indenfor en-komponent-masser skelnes igen mellem elastiske og plastiske. Forskellen er groft sagt at de elastiske tåler vedvarende store bevægelser, der opstår f.eks. når. træ "arbejder", dvs. bliver udsat for ændrede temperaturog fugtighedsforhold. Plastiske en-komponent-masser benyttes hvor bevægelserne er små.
Der er også forskel på selve fugeudformningen. De plastiske fuger udformes så de er kvadratiske, dvs. ilt fuge bredden og fugedybden er lige store.
Elastiske fuger udformes så bredden af fugen er dobbelt så stor som dybden.
Før indkøb af fugemasse er der en række spørgsmål der må afvejes mod hinanden, for at få den bedst egnede masse til det ønskede formål. Af de vigtigste kan nævnes:

store bevægelser - små bevægelser
kradsesikre - hindedannende
rimelig vedhæftning - god vedhæftning
hurtig støvtør - langsom støvtør
hurtig gennemhærdning -langsom gennemhærdning
små fugebredder - store fugebredder
små fugedybder - store fugedybder
farveløs - farvet

Der kan være andre faktorer såsom overfladens udseende eller modstandsdygtighed over for kemikalier, men det væsentligste er dog nøje at følge fabrikantens anvisninger.

Ilægning af en fuge
Fugedybden betyder meget for holdbarheden, derfor er det ofte nødvendigt at lægge et bagstopningsmateriale i. Det er underordnet hvilket materiale der benyttes, når blot der kan opnås en rimelig plan forside, som ligger fast presset i den valgte dybde. Ikke alle fugernasser er forenelige med bestemte bagstopningsmaterialer, f.eks. tjæret værk. Når der benyttes plastisk fugemasse benyttes normalt specielle skumgummilister, der presses i med en træklods til samme dybde som fugen er bred. Hvis der benyttes elastisk fugemasse skal dybden være den halve fugebredde. Skumgummilisten bør være ca. 20 pct. bredere end fugen.

Bundens behandling
Følg fabrikantens anvisning, men normalt gælder det at fugesider skal være rene, tørre, samt fri for olie, fedt og løse partikler. Lak- og farverester fjernes ligeledes omhyggeligt, og eventuel korrosion fjernes fra metalflader. Herefter affedtes fugen omhyggeligt med renset benzin eller et specialprodukt. Der påføres en primer, der tjener til at forbedre fugernassernes hæftning på grunden. For at undgå at fugemasse kommer uden for fugen, kan kanter afdækkes med tape.

Fugningen
Patronen monteres i fugepistolen, og spidsen af patronen skæres skråt af, lidt mindre end fugens bredde.
Pistolen holdes i en vinkel på ca. 60°, og massen presses ud med en jævn og glidende bevægelse, hvor der konstant flyder præcist lige så meget masse ud som der skal bruges. Undgå at stoppe eller komme tilbage i allerede udsprøjtet fuge. Ved afslutning flyttes pistolen og stempeltrykket løsnes. Fugemassen vil da fortsætte med at løbe ud et kort stykke tid, hvorefter hullet i patronens spids bør lukkes med et søm el. lign.
Før fugemassen begynder at danne hinde, skal den glittes. Dette gøres med en træfugepind, der har ligget i en tynd sulfoopløsning i mindst 24 timer.
Med fugepinden trykkes og klappes fugemassen ned i fugen til masse og side overalt er i god kontakt. Forskellige fugebredder kræver forskellige fugepinde. Fugepinden trækkes til sidst forsigtigt hen over fugemassens overflade så denne gøres helt glat. Skal fingrene tages i brug, dyppes de i sulfoopløsning så massen ikke klæber. Pas på at der ikke trænger vand fra pind eller finger ned mellem masse og side.
Eventuel afdækningstape fjernes umiddelbart efter arbejdets udførelse, og værktøj renses i det på etiketten angivne opløsningsmiddel. Hærdet fugemasse kan normalt fjernes med en skarp kniv el. lign.