Gaffel

har været brugt siden oldtiden som køkkenredskab, men i forbindelse med spisning er den ikke synderligt gammel. Den gør sig ikke gældende før renæssancen. Inden den tid spiste man med fingrene, der brugtes kun nogle steder små togrenede g. til at tage syltede frugter op af lagen med. Måske førte man også lækkeriet op til munden med g. for at undgå at fedte fingrene til. Skikken at spise kød med g. opstod i Italien i løbet af 1600-tallet og bredte sig derfra til det øvrige Europa.
De tidligste g. har to grene, men i anden halvdel af 1600-tallet var tre grene mere almindeligt. De måtte være af stål for at kunne stikkes fast i maden. Fæstet var af træ, ben, horn eller måske sølv, som i renæssancen og barokken kunne være med niello arbejder. Forken, som datidens g. ofte kaldtes, adskiller sig fra nutidens gafler ved at være med meget lange grene - buede eller lige. Nogle g. fra slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet har pistolgreb, så de bedre kunne jages fast i maden. Mellem skaft og fork er der et balusterformet mellemled. Allerede i 1600-tallet kender man gafler, som stort set er af den type, der stadig bruges, men forken er stadig almindelig et stykke op i forrige århundrede.