Gauguin, Paul

fr. maler (1848--1903). Var bankmand indtil sit 35 år, da han besluttede at hellige sig maleriet. Hans liv blev herefter meget omskifteligt. Han oplevede fattigdommen i Paris, og begav sig siden ud på forskellige rejser, først til Bretagne (i 1886 og 1888), og derefter til Arles sammen med van Gogh, hvilket ikke forløb uden stærke gnidninger. G. følte sig tiltrukket af troperne og slog sig til sidst ned på Tahiti i håb om at genfinde kunstens primitive væsen. Plaget af økonomiske bekymringer døde han der ensom og isoleret. Hans kunst, som var udsprunget af impressionismen, (han var elev af Pisarro), udviklede sig hurtigt til en reaktion imod denne, og han forsøgte på Tahiti at vende tilbage til simplificerede former, klare afgrænsninger og rene, ublandede farver. Af hovedværker kan nævnes "Belle Angele", "Den gule Kristus", "Den hvide Hest" og "Tahiti-pige" (Glyptoteket). G. har også lavet forskellige skulpturer. Hans interesse for de indfødtes kunst har åbnet vejen for genopdagelsen af afrikansk kunst, og han har efter sin død haft stor indflydelse på nabisterne og fauvisterne.