Giesfad med kæmninger og blå bemaling. rokoko (Curt Berndorff).
Hjelmkande til giessæt. Sølv med våben for familien Bertuoch. Mester Erik Monrad. København 1763 (ABR).
Førhen var det almindeligt, at man vaskede hænder under måltidet, bl.a. når man havde gnavet fjerkræ. Oprindelig havde man hertil brugt store håndtvætfade af metal, men i den sene barok og rokokoen gik man i stedet over til mindre og lettere stykker, de såkaldte giesfade. De var oftest af fajance, selvom de også kendes i tin, sølv og porcelæn. Formen er aflang, så tjeneren let kan stikke fadet ind mellem to tilbordssiddende. Der er ret høj kant, og på indersiden ses undertiden en perforeret sæbekop. Kanten kan være med rocailler og kæmninger. Til fadet hører en kande, men for det meste er de to dele nu separerede, og komplette sæt er sjældne. Kanden er gerne af en meget åben type, som der kan hældes hurtigt af - hjelmkande. Giesfade er også blevet brugt i forbindelse med vægfontæner.
I forrige århundrede erstattes g. for det meste af mindre skylleskåle af glas.