af mønter bruges i mange sammenhænge. De fleste
møntkabinetter verden over udveksler gipsaftryk af sjældne stykker i
forskningsøjemed, idet der kan ses meget mere på et sådant aftryk end på et
foto. I ældre tid tog man gipsaftryk af de mønter, der skulle afbildes i
møntbøger, hvorefter man fotograferede aftrykkene, der var fri for genskin og
generende patina.
Dette var bl.a. tilfældet i H.H. Schous værk om danske
mønter, der udkom 1926. De flotteste aftryk fås ved at trykke en ganske let
indfedtet mønt ned i smeltet segllak. Aftrykket fyldes ud med alabastergips,
som er rørt meget tyndt op, så man undgår bobledannelse. Stiller man ikke så
store krav, kan man presse et stykke stanniolpapir ned over mønten. For at få
alle detaljer til at stå klart banker man på stanniolet med en blød tæt børste.
Derefter trykker man en lille plade formet af modellervoks eller plastelin mod
stanniolet, så dette ikke bukker, når det tages af mønten, og formen fyldes
herefter med en tynd gipsvælling.
..