Et stagevåben, der bruges en del i 14- og begyndelsen af 1500-tallet, det har et relativ smalt, fremadkrummende blad ud fra hvis ryg en fremadrettet torn udgår. Typen udvikles således, at hovedklingen bøjer meget kraftigt fremad, medens tornen bliver til en lang, spids fremadrettet stødklinge, der i et hak udvokser fra hovedklingen. Dette er våbnets forløb inden for engelsk område, i Sachsen har man også en g.-type, den består af et bagudrettet blad - nærmest en mellemting mellem en økse og en kniv, der foroven løber ud i en spids, ligesom skaftet ender i en bagudbuende pig. Hen under midten af 1500-tallet har våbnet udspillet sin rolle.