Et par sønderjydske empire-hovedvandsæg med glasflusser (Aabenraa Antikvitetshandel).
Som erstatning for ædelstene har man i stor udstrækning benyttet sig af g. Eksempelvis kan nævnes, at de kulørte stene, som pryder de sønderjyske hovedvandsæg fra forrige århundrede, næsten altid er g., hvis de da ikke er de simplere glaspaster.
G. smeltes af fint rent sand, potaske, salpeter og borax. Dette giver en særdeles hård »sten«, tilsættes der arsenik; bliver den blødere, men tillige mere glansfuld. Til denne grundmasse sættes et farvende middel, f.eks. et metalsalt. Til ametyst brugtes således brunsten og saflor, til rubin guldpurpur og til onyx saflor, brunsten og kalcineret jern.
I empiren blev det meget almindeligt, at man brugte g. som pryd på sønderjyske og i mere beskeden grad - amager-hovedvandsæg samt på bestikdele. Flusserne hertil fik man fra Böhmen og Schlesien. De var slebet, når man modtog dem, og antagelig er de nået til Danmark via Hamburg.
G. var i øvrigt kendt langt tilbage i tiden, men det var først i 1700-tallet, man begyndte at bruge dem i stort omfang. Bl.a. skal en guldsmed i Strasbourg, Strass, have været en sand mester til at fremstille dem. I fagsproget kaldes de endnu strass, om det så er efter byen eller efter guldsmeden.