øverst cheoronperler. Nederst »melonperler« fra Vest. Ny
Guinea og antagelig af kinesisk oprindelse og i brug ca. 1650-1840.
Brugtes som et førmonetært betalingsmiddel blandt folkeslag,
som havde tilbyttet sig dem, men som ikke selv kunne fremstille dem. De tidlige
ægyptere og fønikiere benyttede perler af forskelligt farvet glas som
bytteobjekter ved handel med Afrikas forskellige folkeslag. Da romerne nåede
til England, medbragte de slaver med blå glasperler, som man mente kunne være
af fønikisk oprindelse. De blev dog hurtigt sjældne og erstattet af
importerede. I nyere tid har geologer i Ghana fundet ud af, at de gamle blå
glasperler var et biprodukt ved tidligere udsmeltning af jern fra laterit,
hvorved der dannedes glas i slagge-resten. Da europæerne begyndte at indføre
jern i Afrika, holdt den lokale jernudvinding op, og de blå glasperler
forsvandt.
De største centre for perlefremstilling i Europa lå i
Murano/Venedig, Amsterdam samt i Bøhmen & Mæhren, hvor der i århundreder
fremstilledes farvede glasperier af forskellige typer til indkøb af råvarer.
Til bytte for guld brugtes bestemte typer, medens andre brugtes til at handle
elfenben for, og andre igen blev brugt til køb af palmeolie og slaver. De mest
kendte er nok aggriperlerne, mens en anden populær perletype er chevran perler
(Bakim Mutum). Den var oprindelig de afrikanske høvdinges favorit og blev båret
sammen med løvetænder og andre amuletter for at demonstrere kraft og virilitet.
Chevronperlerne er fremstillet i Murano ved Venedig fra ca. 1490 og frem til
vor tid. Amsterdam havde også en produktion af disse perletyper fra ca. 1600-1750,
og en del heraf eksporteredes bl.a. til de nordamerikanske indianere.
Se også: Handelsperler.
..