Glasperler

hvor langt tilbage man har kendt til at lave kulørte g., vides ikke med bestemthed; det er imidlertid givet, at ægypterne i oldtiden vidste, hvorledes de skulle fremstille dem, eftersom man almindeligt finder dem blandt gravgods. Også andre steder har man glædet sig over de spraglede sager, - bl.a. forekommer de i vore egne oldtidsgrave. I middelalderen fandt man ud af, at g. ikke alene var egnede til smykker, men at de også mønstervis kunne sys på tøj eller anvendes som brikker i fine mosaikker. Der er både fra middelalder, renæssance, barok og senere epoker bevaret genstande med glasperlemosaik. I baroktiden brugte man således at udfylde bordplader eller møbelfyldinger med sådanne dekorationer, hvor g. er lagt i nydelige mønstre, eller hvor man ligefrem har »malet« motiver med dem. G. lagdes i en egnet cement, og at det var solidt arbejde, der blev udført, fremgår af den ikke helt ringe mængde genstande med sådan udsmykning, der trods alt er nået nogenlunde helskindede frem til vor egen tid. Ikke mindst miniaturemøbler og små skrin var selvskrevne til denne dekoration.