Globus i stativ. Stockholm 1780 (ABR)
(lat. globus: kugle). Allerede o. år 1000 lod den franskfødte pave Silvester 2. fremstille himmelglober. Disse var læderbetrukne, men eksisterer desværre ikke mere. Den ældste bevarede er arabisk og fra o. 1080. Den findes i Firenze. Først i begyndelsen af 1400-tallet begyndte man for alvor at producere træglober, overtrukket med et gipset lærredslag, hvorpå man malede himmelen med stjernebilleder og stjerner. I 1500-tallet gik man over til at lave dem af messing, kobber og senere sølv. Det var Amerikas opdagelse 1492, der beredte vejen for jordglober, især fremstillet af de store søfarende nationer som Frankrig og England. I 1600- og 1700-tallet blev de, hvilende i smukt forarbejdede stativer af træ, moderne inventar i velhaveres biblioteker. Glober er nu stærkt søgte antikviteter.
Man har kendt til himmelglober siden omkring år 1000, den ældste bevarede er dog ca. 100 år senere. Materialet er træ betrukket med bemalet læder. Fra begyndelsen af 1400-tallet bliver produktionen af himmelglober større, og man benytter sig nu af en lidt anden teknik, idet den drejede træg. betrækkes med lærred, som så krideres, bemales og ferniseres.
Først med de store opdagelsesrejser i slutningen af 14- og begyndelsen af 1500-tallet, bliver jordglober aktuelle, de fremstilles nu tillige af messing eller sølv, som drives op i den rette facon, og hvorpå motiverne graveres. - Sådanne stykker er uhyre kostbare og findes kun i få eksemplarer.
Ved siden af de drejede træ-g. finder man ud af, at det er udmærket at forme g. i papmache. - Der findes bevaret ikke helt få g. fra 16- og 1700-tallet, de er ofte meget smukt udførte, og de hviler i et stativ af træsjældnere metal. En almindelig form har ramme af træ, som slutter om g.'s midte, den bæres af tre-fire drejede balustre, som igen går over i en fodplade med et tilsvarende antal standknopper.