[gåbe'læng] (efter
navn på parisisk uldfarverfamilie, hvis værksted blev overladt fra Flandern
indkaldte billedtæppevævere omkring 1550) håndvævet vægtæppe.
(efter den franske familie); håndvævet billedtæppe i en speciel væveteknik, kendt fra Orienten og middelalderens Europa. Oprindelig blev gobelin-betegnelsen kun brugt om billedtæpper fra Gobelinfabrikken i Paris, grundlagt 1607 af farverfamilien Gobelin. 1662 overtoges fabrikken af staten. I 1900-tallet har fabrikken gennemgået en fornyelse med moderne kunstnere som Gromaire og Lurcat. I 1577 indkaldte Frederik 2. Hans Knieper fra Amsterdam og andre vævere til at lave gobelin på Kronborg, hvoraf nogle eksisterer endnu (7 på Nationalmuseet, 7 på Kronborg og 2 i Stockholm). I tiden derefter fremkom enkelte danske værksteder.
Udtrykket gobelin bruges ofte om vævede vægtapeter eller tæpper. Dette er imidlertid ikke helt korrekt: Gobelin var en farverfamilie, som senere også gik ind for vævning, den grundlagde i 1607 en fabrik i Paris - Gobelin fabrikken, som i 1662 overtoges af staten og som stadig videreføres. Gobelin fabrikken har haft en så stor produktion og er blevet så kendt, at alle vævede vægtæpper efterhånden er blevet kaldt gobelin.
Navn efter en fransk farverfamilie. Vævede billedtæpper - først kendt fra Ægypten. I middelalderen opstår en række centrer for billedvævning bl.a. i Arras i Flandern, Tournay og Bryssel. I 1600-tallet i Frankrig: Beauvais, Gobelin og Aubusson. Gobelinkunsten når sit højdepunkt i 1600-1700-tallet. I 1900-tallet genoplives gobelinkunsten efter de gamle traditioner af maleren Jean Lurcas i Aubusson (s.d.). Herhjemme har vi de berømte Kronborg-tapeter vævet i Helsingør af bl.a. Hans Knieper fra Amsterdam, indkaldt af Fr. II i 1577. Også i Haderslev er der i 1500-tallet vævet billedtæpper.