I princippet som vaffeljern (s.d.), men flade med relieffer, f.eks. hjerter, figurer, blomster o.a. Goderådkagerne blev helt flade og sprøde. Se opskrifter i MadABC.dk.
De ældste g. er næsten alle runde, siden optræder de firkantede, ovale og hjerteformede.
Kagejern, som dukkede op i Italien i middelalderen. Herfra bredte de sig til Tyskland, og de introduceredes i Danmark i renæssancen. (1500-1600)
G. er bygget op som en tang med lange jernstænger, og som kæber fungerer et par motivgraverede plader. Når der skal bages, lægges der en klat dej mellem de smurte kæber, der presses sammen. Kagen bliver sprød, biscuitagtig og bærer et aftryk af kæbernes dekoration.
De ældste g. havde kæber af messing, da dette var lettest at gravere i, men allerede i 1500-tallet erstattedes det ofte af jern, og i 1700-tallet var jern stort set enerådende.
Motiverne er i begyndelsen bibelske, men man har også g. med motiver, der tydeligvis er tilknyttet frugtbarhedsmagien.
En goderåd-plade af messing med graveret adelsvåbenfor »Ruebrecht Reyter« 1537.
I renæssancen bliver det tillige almindeligt med adelsvåben, bomærker, allegoriske motiver, og siden kommer man tillige ind på blomsterdekorationer samt billeder, der klart giver til kende, at g. også har været brugt som fæstegaver.
Messingplade til goderådjern med indgraverede jagtmotiver. Muligvis er der tale om magiske tegn. Tyskland ca. 1700.
Norsk goderådjern-plade fra 1721. den har tilhørt »Iehanis Olsøn og Sigri østens Daa(tt)er«.
.............
Idag kan et goderådsjer være elektrisk og se sådan ud:
OBH Nordica Dessert-jern