Gogh, Vincent van

holl. maler /1853-1890); præstesøn; var først beskæftiget i et kunstgalleri, senere med forskelligt kirkeligt arbejde. I 1880 opgav han sit religiøse kald til fordel for maleriet. Påvirket af de gamle hollandske mestre og oprevet over bønders og fattigfolks dårlige livsvilkår malede han - medens han opholdt sig i Nuenen - med dunkle farver og stærke kontraster en række realistiske billeder som f. eks. "Kartoffelspiserne". Efter at være nået til Paris i 1886, kom han i kontakt med impressionisterne; hans farvevalg blev lysere, han gengav flere nuancer i sine billeder og brugte en anden teknik med mere følsomme penselstrøg, som det ses i billederne fra Montmartre. I 1888 slog han sig ned i Arles, hvor han sluttede et stormfuldt venskab med Gauguin. Hans fantasi lod ham i solen og Provence's levende farver se næsten japanske landskaber. Hans teknik ændredes på ny. Farverne var ham ikke mere blot et middel til at gengive virkeligheden, men tjente i lige så høj grad til at udtrykke en sjælstilstand; han udslettede overgangene, lagde hovedvægten på billedrytmen og anvendte en kraftigere kolorit. Efter flere alvorlige kriser, blev han som sindssyg anbragt på en stiftelse i SaintRemy-de-Provence. Han malede stadig i sine klarere perioder, men hans billeder afspejler tydeligt hans lidelser, og i 1890 begik han selvmord. Hans korrespondance med broderen Theo viser - på trods af de modstridende tendenser i hans maleri - en kontinuitet i hans indre liv. Van Gogh regnes for ekspressionismens ophavsmand og den første repræsentant for fauvismen.