Svensk ø, som i længere perioder var i dansk besiddelse.
Gotland indtager møntmæssigt en særstilling, idet utrolig mange fund af
dirhemer (kufiske mønter) vidner om skandinaviske vikingers handel med
araberne. Den foregik ad den Volga-bulgarske rute til Det Kaspiske Hav.
Fortegnelse over de på Gotland fundne vikingetidsmønter
findes i Corpus Nummorum Saeculorum IX-XI Bind 1, hvoraf indtil 1994 er
udkommet 4 numre. Grundet den rige forekomst af fundmønter blev øen det første
sted i Sverige, hvor der blev udstedt forbud mod privates brug af
metaldetektorer.
Mønter udgivne på Gotland falder i tre perioder. Den første
fra ca. 1140-1270, med små tynde to- eller eensidige mønter. Perioden
ca.1270/80-1450 er kendetegnet af de såkaldte W-brakteater (Wisby) samt af den
gotlandske örtug eller gote. I perioden efter 1450 indførtes dansk møntregning,
idet goten bliver til en hvid. Under Søren Norby er i 1520'erne præget skilling
(12 penning) og hvid (4 penning); i 1535-37 skilling, og 1554 skilling, ½
skilling og hvid, præget i København til brug på Gotland.
Sidste mønt er den i København prægede og uhyre sjældne
sølvmønt (H:35) fra 1565 med lensmand Jens Billes våben. Sverige anerkendte i
1570 Danmarks besiddelse af Gotland, men øen afstodes 1645 til Sverige.
Lit: N.L. Rasmusson & E. Nathorst Böös: Pengar på
Gotland, 1968; L.O. Largerqvist: Svenska Mynt under Vikingatid och Medeltid
samt Gotlandska mynt, Stockholm 1970.
..