Tv. 10 kr. 1932 udgivet til brug på den arktiske station i
Thule. Th. Grønlands fortjenstmedalje.
Fra 1800-tallets begyndelse har man brugt specielle
pengesedler (anvisninger) for Grønland. I 1894 indførte Den kgl. Grønlandske
Handel mønter i Angmagssalik i værdierne 500, 100, 50, 25, 10, 5 og 1 øre.
Tegnene var af zink og havde på forsiden en indslået kongekrone samt bynavnet
og værdien. Bagsiden var uden præg.
Grønlands Styrelse indførte 1926 mønter præget på Den kgl.
Mønt til brug for hele Grønland: 25 øre i kobbernikkel samt 50 øre og 1 kr. i
aluminiumsbronze. I 1940 blev der stanset hul i 25 øren, for at den lettere
kunne skelnes fra 1-kronen. I 1940 prægedes en 5 kr. messing-mønt i USA.
Endelig er der i 1957, 60 og 64 udsendt 1 kr.'s mønter af Den kgl. Grønlandske
Handel. Den 1/7 1967 ophørte brugen af grønlandske pengesedler og mønter, idet
de blev erstattet af danske. Forskellige private firmaer har fra tid til anden
udgivet egne mønttegn.
Det engelske firma Gibbs & Sons har 1863 præget en serie
tegn, der dog ikke blev anvendt. Øresunds Chemiske Fabrikker har udsendt en
række simple zink-blanketter med indhugget »ØRESUND« og værdibetegnelserne 1,4,
16 og 48 skilling samt 1 rigsdaler. Tegnene må være fremstillet mellem 1859 og
1865. De næste typer bærer indskriften »IVIGTUT« og værdierne 100, 50, 10, 5 og
1 øre og kom i flere serier. I 1910 oprettede polarforskeren Knud Rasmussen en
arktisk station i Thule og lod i 1913 udsende mønter i værdierne 500, 100, 25
og 5 øre i aluminium. Mønterne er præget i Tyskland, hvorimod 5 og 10 krone
mønterne med årstal 1932 er præget i København.
Grønlands Minedrifts Aktieselskab, der i en årrække drev
Josva kobbermine i Julianehåb distriktet, lod 3 værdier (10, 25 og 100 øre) i
forniklet zink præge hos Lauer i Nürnberg. Endelig har Den kgl. Mønt og
medaljør Gunnar Jensen for Kryolith Mine og Handelsselskabet præget smukke
mønter i værdierne 10 og 50 øre samt 2 og 10 krone. Sidstnævnte blev først
præget i aluminiumsbronze, men den kunne forveksles med den nye danske 2 kr,
der kom i 1924, hvorfor den grønlandske herefter blev præget i kobbernikkel. En
række spisetegn har i 1960'erne været anvendt ved Det Danske Hotel i Sdr.
Strømfjord og ved kantinen i Narssarssuaq. Både før, under og efter 2.
verdenskrig har man ved flere forskellige pladser brugt kultegn i både træ og
metal.
Lit: MN 1973
s.137; NR 1986 nr.1 s.11-13.
..