Standur - såkaldt Green-ur - med kasse af mahogny. 2. halvdel af 1700-tallet (ABR).
Opkaldt efter en engelsk urmagerslægt fra Liverpool, som 1744 emigrerede til Åbenrå, der dengang drev en stor søværts handel på England. Stamfaderen Peter og hans søn William var fremragende urmagere efter de bedste engelske traditioner. De lavede standure med 8 dages værk, angivelse af måned og dato, og nogle kunne endda spille indtil seks salmemelodier. Green-slægten virkede til slutningen af 1700-tallet. De har også lavet enkelte mindre ure.
I 1744 emigrerede en engelsk urmagerfamilie ved navn G. fra Liverpool til Åbenrå, hvor man nedsatte sig. Den første af disse urmagere hed Peter, og han efterfulgtes af sønnen, William. Indtil slutningen af 1700-tallet fremstilledes de såkaldte g. ure i den sønderjyske by, og de opnåede så stor popularitet, at de solgtes overalt i landet. Blandt Green'ernes specialer var standure med ottedagesværk og angivelse af såvel måned som dato. I nogle af urene er indbygget spilleværker med et repertoire på op til seks melodier - i reglen salmer. Også de såkaldte lygteure fremstillede man.