Den engelske finansmand Sir Thomas Gresham (1519-1579)
tilskrives normalt den almindelige regel, »at slette mønter fortrænger de
gode«. I daglig handel betyder det, at den, der kan skelne mindreværdige fra
gode, selvfølgelig vil forsøge at komme af med de slette og beholde de gode,
enten til indsmeltning eller til salg efter metalværdi. Måske var det allerede
Kopernicus, som 1517-28 beskæftigede sig med pengeteoretiske ideer, der var den
egentlige fader til denne regel.
..