Polen, Sigismund 1(1506-1548): Groschen 1531.
Ordet er afledt af grossus denarius, hvorved forstås en stor
eller flerdobbelt denar. I Tyskland var det navnet på efterligninger af de
franske turnoser, ligesom prager groschen, meissner groschen og andre groschen
mønter havde deres forbillede her. I Italien var der allerede 1252-55 indført
en grosso romanino, og 1266 udsendte Ludvig den Hellige (IX) en denarius
turnois kaldet gros tournois til 12 deniers værdi. Denne mønt blev en vigtig handelsmønt,
men også efterlignet mange steder, bl.a. i Lothringen, Nederlandene og det
vestlige Tyskland.
I Tyskland begyndte det med tournosgroschen og de deraf
udviklede groschen, der snart med de bøhmiske og saksiske groschentyper kom til
at dominere Tyskland. Da der i begyndelsen af 1400-tallet fremkom meget slette
typer, forsynede mange tyske stater dem med en kontramarkering.
Polen og Ungarn udviklede egne groschentyper i 1300 og
1400-tallet, og de udviklede sig meget forskelligt. Efter talerens indførelse
blev groschen den vigtigste skillemønt, og efter 1570 blev den almindeligvis
regnet som 1/24 taler. Den blev også kaldt reichsgroschen eller guter groschen,
i modsætning til de nordtyske mariengroschen, der var 1/36 taler. Foruden de
forskellige typer groschen bl.a. armengroschen, bauerngroschen, engel groschen,
fürstengroschen, horngrosehen, kaisergroschen, judenkopsgrosehen, landgrosehen,
maleygroschen, schildgroschen og zinsgroschen er også præget halve og dobbelte
groschen.
I 1800-tallet indførtes en sølvgroschen til 12 pf. værdi og
i Sachsen en »neugroschen«, hvis værdi var 10 pf., hvorfor det ikke er så
underligt, at man langt op i tiden, mand og mand imellem, omtalte 10 pf.
stykket som en groschen.
I dag er groschen en officiel møntenhed i Østrig. 100 G. = 1
schilling. Uden for Tyskland holdt groschenmønten også sit indtog, således i
England som groat, i Holland som groot, i Italien som grosso, i Polen som grosz
og i Frankrig som gros.
..