er betegnelsen for den embedsmand, der skulle påse, at
udmøntninger var i overensstemmelse med møntordningen. Arbejdet bestod i at
konstatere en mønts indhold af guld eller sølv og blev ofte betroet en guldsmed,
der på dette område var fagmand. I Tyskland kendes virksomheden allerede fra
1300-tallet. Oprindelig var der to mand om kontrollen, den, der bestemte
finheden, og den, der forestod vejningerne. Disses arbejde blev snart slået
sammen til et embede.
Efter man i Danmark under Chr.4. havde indført
forpagtningsmønt, var det vigtigt, at guardeinen var uafhængig af møntmesteren,
dvs. at han ikke måtte være lønnet af denne. Embedet var undertiden kombineret
med kontrol af alt forarbejdet guld og sølv.
Se også Remedium og Probering.
..