Guardein

(oldfr.: vogter), embedsmand, der kontrollerede guld og sølvvarers metalægthed, altså bekræftede lødigheden. i Danmark har embedet eksisteret fra 1679-1904, og der har været ialt 9 guardeiner, hvoraf de berømteste var de tre Fabritius'er i midten af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

(udt. gardejn), den embedsmand, der er ansvarlig for, at den af staten fastsatte lødighed (indhold af rent metal) i guld- og sølvsmedearbejder samt i mønter overholdes. Man har kendt g. siden 1300-tallet. Efter 1685 er dansk sølvtøj og guldarbejder forsynet med et g. stempel, månedsmærke, bymærke og mestermærke. Mellem 1749 og 1831 var g. embedet i København i Fabritius-familien.

Embedsmand, der skulle kontrollere guld- og sølvvarers lødighed med deres stempel. De proberede med deres probernål, med hvilken de udtog prøver af metallet. Indført i Danmark 1679, ophørt 1904, som lovbefalet institution. Det var hovedsagelig i København, at man havde stads guardeiner, men i 1600-tallet har der været guardeiner i Aalborg, Odense og Aarhus, man kender dog ikke deres stempler (se Fabritius).