England,
William & Mary (16881694): 2 Guineas 1694 (Seaby 2690).
Engelsk guldmønt indført 1663 som afløser for »crown of the
double rose«. Møntens navn kommer af, at guldet til udmøntningen kom fra
Afrikansk Guinea gennem det Afrikanske Compagni. Mønten havde en værdi af 20
shilling. På grund af stigning i guldets pris og forringelse af de mindre
sølvmønter steg dens værdi under William & Mary til nær 30 sh., for under
William III at falde til 21 sh.6d.
Under Georg I i 1717 fandt den sin endelige værdi: 21
shilling. Indtil 1670 var dens vægt 131 29/41 grains=3,5344 g (24/39 oz.) og med
en finvægt på 22/39 oz.=7,6335 g, svarende til 22 karat. Der er også udmøntet
multipia og underafdelinger af guinea (5, 2, 1, ½, ⅓ og ¼ guinea).
Ved guldmøntfodens indførelse 1316 blev den erstattet af
sovereign eller guldpundet til en værdi af 20 shilling. Selvom guineaen var
gået ud, fortsatte man indtil 1971 med at anvende den ved prissætning af
exclusive varer og honorarer, således at prisen ikke syntes for høj.
..