er betegnelse for guld som grundlag for et lands møntvæsen.
Ikke mange lande har dog brugt guldmøntfod, idet sølvmøntfod var det
almindeligste. I et sådant system blev guldmønter sat i kurs efter sølvmønten.
Grunden, til at man i ældre tid ikke brugte guld som hovedmønt, var en for
lille guldproduktionen i forhold til den mængde sølv, der var til rådighed.
England havde fra 1700-tallet en form for guldmøntfod, der
dog først blev legalt indført 1816.
Da Tyskland fik 5 millioner guldfranc i erstatning af
Frankrig efter krigen 1870-71, overgik dette land til guldmøntfod, og det samme
valgte de skandinaviske lande (Danmark, Norge og Sverige) at gøre 1873.
Under guldmøntfod er centralbanken forpligtet til at indløse
hver enkelt seddel med guldmønt, hvis det forlanges. I Danmark blev
guldindløseligheden suspenderet midlertidigt 1914-26, og på sedlerne kom der
til at stå: »indløses med guld efter gældende lov«.
Fra 1927-31 havde man guldbarrefod, hvorefter
indløseligheden ophævedes. Frankrig gik fra guldmøntfoden 1936, men de 100 fr.
mønter, der er præget 1927-36, er udmøntet i ganske begrænset oplag.
..