Logo

Gulv - hvordan man fjerner gulvbelægninger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Enhver gulvbelægning vil slides for hurtigt, hvis der er mangler og skader i den underliggende gulvstruktur. Det vil være nødvendigt at fjerne gulvbelægningen og behandle det underliggende gulv, før der kan lægges et nyt gulv. Hvis det gamle gulv er af vinyl, træ, kork, keramik eller sten og er solidt, fladt og godt fastgjort, er det dog muligt at lade det ligge og lægge det nye gulv ovenpå. Gulvtæpper og tæppefliser skal fjernes, idet de klæbematerialer, der skal bruges til at fastgøre nye gulvbelægninger, ikke vil hænge fast på dem.
Hvis man har mistanke om, at det underliggende gulv er angrebet af træorm, fugt eller råd, er det nødvendigt at fjerne gulvbelægningen og løse de underliggende problemer. Der findes ikke mange symptomer på gulvproblemer, men hvis andre rum i huset eksempelvis har udvist tegn på at være angrebet af træorm, kan et eventuelt trægulv i et nærliggende rum også være angrebet. Det samme gælder, hvor der er konstateret fugt i et betongulv i et tilstødende rum.

Fastgørelsesmetoder
Den måde, hvorpå den gamle gulvbelægning blev lagt, har indflydelse på, hvordan den fjernes. Tæpper er enten sømmet fast i kanterne med tæppesøm, fæstnet med næbskinner, eller lagt løst på. Hvis disse næb skinner er blevet fastgjort til betongulv med lim, vil det være nødvendigt at bruge en varmepistol til at blødgøre limen.
Metervarevinylgulve kan være lagt løst på og limet fast i kanterne, ved dørindfatninger og i samlinger. Hvis vinylen ikke slipper let i kanterne, kan den gøres fri ved at bruge en hobbykniv til at skære den løs 75 mm fra væggen. Den tilbageværende kant ordnes med en varmepistol og skraber. Er vinylen blevet limet fast over det hele må man leje en gulvfræser.
Hvis et gammelt trægulv er limet fast med et heldækkende klæbemiddel, må man ligeledes leje en særlig gulvfræser. Ved moderne trægulve er brædderne kun fastgjort til hinanden og kan let lirkes op.
Gamle, hårde plasticfliser kan indeholde asbest; kontakt kommunen for rådgivning inden de brækkes op.

Gulvtæpper
1. Gamle tæpper kan være fastgjort med tæppesøm omkring dørtrin og langs fodpaneler. Nogle af disse tæppesøm vil blive fjernet ved, at tæppet rives op, men andre vil blive tilbage i gulvet. Anvend en sømudtrækker ved at klemmeden V-formede ende ind under sømhovedet og lirke det op. Brug evt. en tang.

2. Når næbskinnerne skal, løsnes fra gulvet, anvendes først en murmejsel og hammer, hvorefter et brækjern indføres under skinnen, der løftes op. Fortsæt langs med næbskinnen på samme måde, indtil den er fuldstændig fri af gulvet. Lad dem sidde, hvis de er i god stand, og der skal lægges et nyt gulvtæppe.

Bløde gulvfliser
Hold en varmepistol i en afstand af 50 mm over et hjørne af en vinylflise. Når den underliggende klæbemasse er blød, indføres en skraber under hjørnet, og man begynder at lirke flisen op. Samtidigt føres varmepistolen hen over en anden del af flisegulvet;
forsæt med at lirke fliser fri. Ved store gulve lejes en særlig gulvflisefjerner.

Svømmende trægulve
Når svømmende trægulve skal fjernes, begynder man ved et dørtrin. Slå en murmejsel eller et brækjern ned under gulvbrædderne. Når det er solidt forankret under gulvbrættet, lirkes det op. Fortsæt på samme måde med resten af gulvet for at fjerne resten af gulvbrædderne.

Mosaikparketgulve
1. Denne metode kan anvendes til at fjerne enkelte træstykker eller som første skridt til at fjerne hele gulvet. Kom et stykke afdækningstape omkring et bor som indikator for træstykkets dybde. Bor et hul i hver ende af træstykket inden for samme liste - gå ikke dybere end træstykkets dybde.

2. Brug et stemmejern og en træhammer til at skære en linie, der forbinder de to borede huller. Indfør et stemmejern i denne linie og lirk trælisten op. Man kan nu lirke resten af stykket op, og, hvis det ønskes, resten af gulvet.

Keramiske fliser og stenfliser
1. Anbring en murmejsel i fugen omkring flisen og slå hårdt ned på den med en hammer (bær beskyttelsesbriller og støvmaske). Anbring stemmejernet i en anden vinkel og bliv ved med at slå på den, indtil stemmejernet går under flisen og slår den løs. Slå stemmejernet ind under de øvrige fliser.

2. Det er en vanskelig, for ikke at sige umulig, opgave at fjerne alt klæbematerialet fra et betongulv. Fjern de forhøjede områder med mejslen og hammeren. Når disse forhøjninger er fjernet, kan man bruge et afretningslag til at udjævne gulvet.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (11 stemmer)
Siden er blevet set 16.177 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her