Gulve - laminatgulve
I modsætning til de tyndere former for trægulve bliver de fleste former for tykkere laminatgulve sømmet fast på de bestående gulvbrædder. Der anvendes en særlig teknik til skjult sømning, hvor sømmene går igennem fjederens inderste hjørne og derefter dækkes af noten på det tilstødende bræt.
Det er af afgørende betydning, at sømmet ikke forstyrrer samlingen mellem fjeder og not, og at der anvendes den rigtige type søm: dykkersøm, der kan slås ned under overfladen.
Udfør eventuelle reparationer på gulvet inden de nye gulvbrædder lægges. Tag mål af rummet (husk at tage højde for det nødvendige mellemrum, der tillader brædderne at udvide sig) for at fastslå, hvor mange gulvbrædder der skal bruges; brædderne lægges normalt med den lange side parallelt med den længste væg i rummet. Hvis det sidste bræt vil blive for smalt, skæres både det første O"g sidste bræt til i Samme bredde ved hjælp af en rundsav, idet noten skæres af det første bræt og fjederen af det sidste.
Denne type gulvbelægning leveres normalt med en forseglet overflade, men det kan være nødvendigt at forsegle overfladen yderligere, når gulvet er lagt. Følg fabrikantens anvisninger angående det rette forseglingsmiddel.
Denne gulvtype imiterer de traditionelle gulvbrædder og kan fås i en lang række smukke træsorter.
1. Læg det første bræt parallelt med væggen (med noten ind imod væggen), idet der laves et mellemrum ind til væggen (følg fabrikantens anbefalinger). Slå søm ned med 400 mm mellemrum gennem brættets overside tæt på væggen, og tving dem ned under overfladen med en dyknagel. Derefter slås der søm i fjederen med skjult sømføring.
2. Fortsæt hen langs rækken, idet der smøres PVA-lim for enden af de korte notsider for at samle brædderne. Brug en listesav til at skære det sidste bræt i den første række til, idet der tages højde for det nødvendige mellemrum ind til væggen. Den afskårne ende placeres ind mod væggen.
3. Den afskårne ende fra den foregående række anvendes til at påbegynde den næste, idet der sørges for, at samlingerne er forskudte. Anvend en hammer og en træklods til at slå not og fjeder sammen. Anvend skjult sømføring ved at anbringe sømmet lige over fjederen i en vinkel på 45°, og slå den ned under overfladen. Fortsæt med at påføre lim på de korte ender.
4. Fortsæt på samme vis, indtil den modsatte ende af rummet er nået. Ved den sidste række brædder anvendes et lille brækjern, holdt ind imod et lille stykke træ, til at tvinge brædderne sammen. Ved den sidste række kan der ikke anvendes skjult sømning, hvorfor sømmene skal slås i fra oversiden. Slå sømmene ned under overfladen og fyld hullerne ud.
5. Gulvet tilpasses omkring dørkarme ved at anvende en profillære til at overføre karmens facon til gulvbrættet. Profillæren presses simpelt hen ind mod karmen for at antage dens facon. Man kan også bruge en passer: Brættet anbringes tæt på dørkarmen, og karmens omrids følges med passerens stålben blyanten vil da overføre omridset til gulvbrættet.
6. Brættet spændes godt fast, hvorefter der anvendes en kontursav til at skære omridset ud. Som alternativ kan man skære dørkarmen til og lade gulvbelægningen gå ind under den.
7. Hvis fodpanelerne blev taget ned, sættes de op igen. Ellers sættes der lister op til at dække mellemrummene, idet de sømmes eller limes fast på fodpanelerne. Sømhullerne i gulvet og eventuelle huller i listerne fyldes ud med træcement. Gulvet påføres en eventuel anbefalet overfladebehandling.
Det kan forøge gulvets højde betragteligt, når der lægges laminerede gulvbrædder oven på et bestående trægulv. Man kan vælge at lade fod panelerne sidde og at skære gulvbrædderne til omkring dørkarmene, som vist i dette eksempel. Som alternativ kan man fjerne fod panelerne og sætte dem op igen når gulvet er lagt; samt skære det nederste af dørkarmen af, således at gulvbrædderne passer ind neden under den, som omtalt i afsnittet om svømmende gulve. Uanset hvilken løsning, man vælger, vil det være nødvendigt at skære døren til, så den kan åbnes ind over den nye gulvbelægning.
Brugernes vurdering
5,0
(
6
stemmer)
Siden er blevet set 1.522 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.