(Gulden) Fællesbetegnelse for en lang række mønter af guld
og sølv.
A). Guld: Gylden eller guldgylden, som den senere hed, var
en videreudvikling af florinen (fiorino d'oro), der blev indført 1252 i Firenze
(Florens). Fra 1386 prægedes de rhinske gylden med en lavere finvægt, og de
blev normgivende for øvrige tyske guldmønter. I 1400-tallet udmøntedes i
Geldern og Utrecht nogle yderst slette gylden.
Arnolds-, davids-, hornsche-, postulats- og reinoldsgylden.
Fremkomsten af en med guldmønten ækvivalent sølvmønt (guldiner og
gyldengroschen) i slutningen af 1400-tallet, som også kaldtes gylden, medførte
at man herefter skelnede mellem guldgylden og sølvgylden.
B. Sølv:
1). Tysk Gylden: 1484-86 udsendte Tyrol en sølvmønt
(sølvgylden), hvis værdi modsvarede en guldgylden. Senere navn for disse med
guldgylden ækvivalerende mønter var guldiner og gylden-groschen. Disse store
sølvmønter havde en vægt på 31,93 g og en finvægt på 29,92 g. På grund af denne
vægt på ca. 1 unce, kaldes de ofte for uncialis. Ud fra disse mønter udvikledes
daleren (taler) fra 1519. Ved rigsmøntordningen 1559 blev sølv
reichsguldin-mønten (guldentaler) sat til 60 kreuzer. Det vil sige, at denne type
var noget mindre end talermønterne, hvis værdi da var 72 eller 68 kreuzer.
Andre betegnelser for den mindre mønt var 2/3 taler, 60 kreuzers, 24
mariengroschen eller 16 gute groschen. I det nordøstlige Tyskland gik navnet gulden
over på de preussiske og polske ⅓
taler, idet disse gjaldt 30 groschen og taleren 90 groschen. To gode bøger om
denne mønttype er:
A.C. Weise: Gulden-Cabinet fra 1780-82 og John S. Davenport:
Silver Gulden 1559-1763 fra 1982.
2). Den nederlandske Gulden (Guilder/Florin): Denne mønt har
ikke ret meget med den tyske sølvgylden at gøre. Den udkom efter 1601 i
Friesland og blev også kaldt frisisk florin. Værdien var 28 stuivers
(achtentwintig), og mønten havde en finvægt på lidt over 13 g. 1679 blev
sølvgylden hovedmønt med multipla og underdelinger. Den 3 dobbelte gylden hed
staaten gulden eller daalder, og den dobbelte gulden kaldtes krone. Finvægten
af en gylden var 9,65 g, og den havde en værdi af 20 stuivers. Efter 1815
indførtes decimalsystemet hvor 1 G. = 100 cents. Den først prægede 1 gylden
mønt, der udkom 1818, havde en finvægt på 9,61 g, 1840 var finvægten 9,45 g,
1922: 7,20 g, 1954: 4,68 g. Fra 1967 er den præget i kobbernikkel.
3). Danziger Gylden. Mønten er præget ret tidligt. Først som
polske mønter, men efter 1923 indførtes et guldmøntsystem med rod i det
engelske pund. 25 gylden i guld vejer som en engelsk sovereign 7,988 g, medens
sølvgylden vejer 5 g med 3,75 g finvægt.
4). Svensk Gylden (Gyllen). Selv om navnet G. ikke er
litterært kendt som benævnelse for en svensk mønt, kan visse prægninger fra
Gustav Vasa sikkert med rette bære dette navn. Det gælder gylden 1528 med en
vægt på ca. 26 g samt ½ gylden fra 1523 og 1528 med en vægt på ca. 13 g.
..