Håndkværn med drivstang (LFS).
En kværn, som drives med håndkraft. Kværnstenene er altid af beskeden størrelse, og medens den nederste ligger fast, kan den øverste drejes rundt. Der findes forskellige konstruktioner. De simpleste har en firkantet rammeoverbygning fra hvis midte en skråstok går ned til overliggerstenen, som har et hul til stokken ude ved den ene side. Man driver så stenen rundt ved stokkens hjælp. Mere avancerede eksemplarer har håndsving og tandhjulsudveksling.
Håndkværn med håndsving (Koldinghus).