Hængeskab

Hængeskab med beslagværk og rosetter samt æg­stav foroven og forneden. Renæssance (Klinge. Nr. Bjært).

Et skab af beskedne dimensioner beregnet til ophængning på væggen. H. har været kendt siden middelalderen, men der er kun bevaret få eksemplarer fra gotikken, og selv fra renæssancen er de nu meget sjældne. Fra barokken bliver h. mere almindelige, og de er ofte udsmykkede med skæringer, fyldingsarbejder eller bemaling.
Man har brugt h. til mange forskellige formål. Ofte havde man kostbarheder såsom smykker, sølvtøj og rede penge deri, og i nogle h. er der forneden en skuffe til værdipapirer. Grunden til, at netop dette skab brugtes til sådanne formål var, at man i tilfælde af ildebrand eller andre ulykker hurtigt kunne få det ud af huset.

Hængeskab med glassider. regence (Olav Nor­dun).

I de slesvigske, nordtyske og frisiske egne havde man undertiden dobbelte h. med to låger, og barokken faldt i de egne i så god jord, at man beholdt denne stilarts hovedformer til et godt stykke op i forrige århundrede. Da man ønskede at brillere med de kostbarheder, som man lå inde med, f.eks. det kinesiske testel og sølvskeerne, var det ikke usædvanligt, at der sattes ruder i lågerne - undertiden også i siderne. Såvel låger som sprosserne mellem ruderne er i de barok- og rokokoprægede h. yppigt svungne, måske dertil rigt udskårne og - omend sjældnere - forgyldte. I virkeligheden er et sådant h. snarere en hængevitrine (se vitrine). I de egne hvor typen var populær, kaldtes den theeschap. H. opnåede aldrig større udbredelse inden for højerestanden.