i Europa 900-1300; i Danmark 1250-1400.
Højmiddelalderen er den periode i Europas historie, som
strækker sig fra begyndelsen af det 11. århundrede til første halvdel af det 14.
århundrede. Efter tidlig middelalder og før senmiddelalder.
Middelalderen er fremstillet som en nedgangsperiode i
europæisk historie, men billedet er ikke repræsentativt. Særligt høj- og
senmiddelalderen rummede tværtimod en intellektuel, åndelig og teknologisk
udvikling og opblomstring. Truslen mod de vesteuropæiske riger fra de store
folkevandringer var forsvundet, og de blev ekspansive, indadtil og udadtil.
Kristendommen oplevede ligeledes en ekspansion, da landene i
Europas periferi næsten alle blev kristnet, og befolkningerne i de ”gamle”
kristne områder blev inddraget i kirkelivet.
Vesteuropæisk kultur spredte sig langt ind i det østlige
Europa, på Sicilien og i Spanien, her især som følge af la Reconquista,
generobringen af Spanien fra de muslimske riger.
Den internationale handel voksede og nåede et niveau, der
nærmede sig handelen i romersk tid.
Endelig fik korstogene mod de muslimske områder i
Mellemøsten stor indflydelse på handel, teknologi og religion.
Omkring 1400 havde kristendommen og dets overhoved, paven i
Rom, manifesteret sig som en afgørende og toneangivende magt i Europa.
Højmiddelalderen var præget af både teknologiske, åndelige,
intellektuelle og samfundsmæssige fornyelser: De europæiske nationalstater
opstod, genopdagelsen af Aristoteles’ værker iværksatte en ny filosofisk renæssance,
og arkitekturen fik en nye stilart, gotikken.