hagel = messehagel.
En messehagel er en kort farverig kåbe, som præsten bærer
over messeskjorten(lang hvid kåbe) under nadveren og på visse festdage. Det er
ikke alle kirker, der har messehagler, - især ikke alle landsbykirker.
Trinitatis Kirke har 4 i brug; en gammel rød (klenodie), en hvid, en grøn og en
violet, og det er ikke ligegyldigt, hvornår man bruger de forskellige farver.
Den røde messehagel
Citat fra inventarlisten fra 1691, da Trinitatis Kirke var 1
år gammel:
1 Messehagel af Carmesin Rød floyel med
et Baldyred Crucifix paa forærit af Sr. Jacob Iversen Ros og Hans Kiereste
Birgette Risum.
1 dito af Gylden floyel forærit af Johanne Mag: Christen Borchis end 1 gl.
dito, som længe har
værit ved Kirchen og er forslidt, forærit af Sl.(navnet ulæseligt).
1 fiin Messeskjorte, forærit af Pigerne i Sognet.
1 dito, forærit af Johanne Mag: Christen Borchis.”
Den eneste hagel, der er afbilledet i H. C. F. Hansens bog er den førstnævnte i
listen, og her kan man tydeligt se årstallet 1690 broderet nederst på hagelen
lige under initialerne for messehagelens donorer, så denne hagel er lige så
gammel som Trinitatis Kirke. Den er måske foræret til kirken i anledning af
dens indvielse d. 22. juli 1690, og fordi den er så gammel, har den stor
historisk værdi.
Denne messehagel er den eneste, der er nævnt i bogen i inventarlisten far 1815,
så da har de andre hagler, som var nævnt i den ældste inventarliste nok længe
været kasseret. I 1815-listen er der også opført 2 messeskjorter, samt(citat)
”1 Blaae mahlet Kiste til at forvare Messe-Klæderne udi, forærit af Præsident
Winterberg derudi.
Ud over ved særlige festlige lejligheder bæres den røde messehagel kun ved 3
højmesser i kirkeåret, nemlig 2. juledag, som jo er Sankt Stefans Dag, Pinsedag
og 2. Pinsedag.
Den grønne messehagel
Motivet på ryggen af den grønne messehagel er ”Livets Træ”,
som man finder det i en af arkaderne på kirkens døbefont.
Det er ikke så sært, at den grønne hagel slides hurtigt ned, for den bruges
langt de fleste gange, nemlig hver søndag fra Helligtrekongers Søndag til
Sidste Søndag efter Helligtrekonger og i hele Trinitatisperioden fra Trinitatis
Søndag til Sidste søndag i Kirkeåret med undtagelse af Alle Helgens Dag.
Den hvide messehagel
Den hvide messehagel har på ryggen motivet ”den opgående
sol”, som skal symbolisere opstandelsen.
Den hvide hagel bruges langt fra så meget som den grønne; men på grund af den
hvide farve, er den temmelig sart og skal tit til rensning, fordi den bliver
nusset. Den hvide hagel bruges 1. søndag i Advent, alle juledagene med
undtagelse af 2. juledag, nytårsdag, fra Mariæ Bebudelsesdag og indtil 6.
søndag efter påske med undtagelse af Palmesøndag, Langfredag og Bededag, samt
den bruges også Alle Helgens Dag.
Den violette
messehagel
Der er specielle traditioner for, hvilken hagelfarve der anvendes til de
forskellige søndage eller perioder i kirkeåret. Den violette farve bæres
således hovedsageligt i advents – og fastetiden.
Denne hagel bæres altså 2., 3. og 4. søndag i Advent, samt fra Søndag
Septuagesima – Midfaste Søndag + Palmesøndag og Bededag.
Sort præstekjole
Den eneste helligdag, hvor præsten ikke bærer hagel er Langfredag.
Den enkelte præst bestemmer selv, hvor vidt han/hun overhovedet vil bruge
messehagel ved højmesserne om søndagen. Hvis de gør det, skal de tage hagelen
af under prædikenen og ved barnedåb.