Møntteknisk betegnelse for mønter så tynde, at forsidens
præg kunne ses på bagsiden og omvendt.
I Danmark kendes den slags mønter fra de senere »Hedeby«
mønter fra slutningen af 900-tallet. En del udmøntninger i Norden i første
halvdel af 1100-tallet har tendens til halvbrakteat karakter.
I Tyskland, hvor de også kaldes dünnpfennige, var diameteren
22-26 mm i forhold til de ældre denarers ca. 19 mm.
Disse tynde typer kendes fra 800-tallers sidste fjerdedel,
men er mest hyppige i 1100-tallet. Navnet halvbrakteat kommer af, at man anså
dem for en overgangsform og forløber for brakteaterne.
..