Christian 4. (1588-1648): Speciedaler 1627 fra Wolfenbüttel
(H.3B).
Hanrejmønter (tysk: Hahnreimünzen). Navnet på en serie
mønter (dukater og speciedalere) præget 1627 i Wolfenbüttel, som den danske
konge Chr.4., efter stærkt pres overfor hertug Friedrich Ulrich af
Braunschweig-Lüneburg havde fået overladt. Chr.4. indsatte grev Phillip
Reinhard af Solms-Hohensolms som statholder, og han lod slå mønter i Chr.4.'s
navn.
Navnet hanrejmønter om disse stykker er kommet til senere og
skal nok ses som en hævn fra tysk (brunsvigsk) side over for Chr.4, og hans
statholder. Ordet VIC (vicarius) i mønternes omskrift har man så anvendt som
sigtende til, at Chr.4. skulle være blevet gjort til hanrej af greven af Solms,
selvom det i virkeligheden var en anden, nemlig »rhingreven« af Salm, dvs.
rhingrev Otto Ludvig, oberst i Chr.4.'s hær, der var stedfortræder for kongen
hos Kirstine Munk.
Lit: NNUM 1939 s.109-118.
..