(Fr. Vilhelm) (1873-1924). Dansk medaljør, der kom i
ciselørlære hos A.Dragsted og 1889 blev optaget på Kunstakademiets
billedhuggerskole med Stein og Bissen som lærere. Efter akademiårene drog han
til Paris, hvor han arbejdede et par år, men omkring 1902 flyttede han hjem til
København, hvor han bl.a. arbejdede for Dragsted.
Fra 1. august 1908 til sin alt for tidlige død i 1924 var
han tillige undermedaljør på Den kgl. Mønt i København. Her har han under
medaljør Gunnar Jensens langvarige sygdom udført tronskifte 2-kronen 1912 samt
forside-portrætterne til Chr.10.s sølv 1 - og 2-kroner og guld 10 og 20-kr. For
Dragsted har han udført en lang række medaljer og plaketter, hvoraf
størstedelen ikke bærer hans signatur.
Hans første medaljearbejde var vist nok plaketten i anledning
af A.Dragsteds 50 års jub. i 1904. Til hans mest kendte medaljer regnes Barnets
Lykkeskilling og Genforeningsmedaljen.
Lit: NNUM
1941 s.137-145; NR 1988 s·93, 1989 s.25.
..