Hausmaler-kande af Abraham Helmhack (1654-1724) Nürnberg (ABR).
Tysk betegnelse for fajance- og porcelænsmalere, der på eget værksted arbejdede for de forskellige fabrikker, bl.a. Meissen (s.d.). Egentlig opstår skikken i 1600-tallet, hvor det er glas og fajancer, der dekoreres.
Internatienalt anvendt tysk betegnelse for fajance- og porcelænsmalere, som i 1600- og 1700-tallet arbejdede for et bestemt manufaktur på eget værksted.
Foruden den færdige produktion, der udgik fra de kendte fajance- og porcelænsfabrikker, solgte en del af dem - bl.a. Meissen - halvfabrikata, som var ubemalede, men bar fabrikkens mærke. Sådanne stykker opkøbtes af de såkaldte hausmalere, som enten var enkeltpersoner eller smådekorationsværksteder. Her blev stykkerne så færdigdekorerede og brændt. Selvom sådanne varer bærer en fabriks mærke, er de altså ikke færdige produkter herfra, og desværre står deres kunstneriske kvalitet langtfra altid i noget rimeligt forhold til de fornemme mærker. Der var dog ypperlige kunstnere blandt hausmalerne, bl.a. Ignaz Bottengruber, som især i årene mellem 1725 og -35 arbejdede med at dekorere Meissen porcelæn. Han var en mester til at male heraldiske våben, trofæ, fabeldyr, putti, jagtog kampscener samt senbarok ornamentik. En del af hans arbejder er udført i jernrødt, violet og guld i en egen mørk, varm tone. En anden dygtig dekorator var August Ernst Otto von dem Busch. Hans teknik var meget særpræget, idet han graverede sine motiver - fugle, blomster og landskaber med monumenter - i porcelænet med en diamantstift, hvorpå han farvede indridsningerne med sort. Han arbejdede i årene mellem 1750 og 1775.
I nogle tilfælde har hausmalere sat deres eget mærke ved siden af fabrikkens.