Kvindeherme fra galleriet på krigsskib. barok.
(efter Hermes, de vejfarendes gud), firkantet pille, øverst bestående af en menneskelig overkrop med enten menneske- eller gudehoved. Benyttet på renæssance- og empiremøbler.
Herme - stensøjle, snævrest forneden og oprindeligt endende i en buste af Hermes. Var opstillet langs veje og på offentlige pladser, og blev senere kronet af andre guddomme (Herakles, Athene, Dionysos etc.). I den romerske periode anvendtes H. som dekoration i parker og haver.
Et bærende led hvis øverste del er udformet som et menneskehoved eller en menneskeoverkrop. Resten af konstruktionen er en pille eller pilaster. Man har kendt herme i antikkens Grækenland. I begyndelsen var herme kun et menneskehoved på en pille, men senere kom mere af menneskekroppen med. Herme indgår ofte som bærende led i bygningskonstruktioner - mest på templer.
Herme's næste store periode er renæssancen, hvor den benyttes i såvel arkitektur som på møbler, på metalarbejder o.m.a. Man arbejder nu både med mands-, kvinde- og børnehermer. Også dyrehermer forekommer, de har navn efter det dyr, som er repræsenteret. På Børsen i København er der i rig udstrækning anvendt herme. I senrenæssance og bruskbarok bliver det almindeligt at fantasere over emnet og f.eks. kappe herme-figurens arme af midtvejs eller lade dem udarte i bladværk. Efter barokken benyttes herme mindre, men de forsvinder aldrig helt.
Pilaster eller pille, der bliver smallere nedefter - foroven forsynet med et menneskehoved, derunder udskæringer af forskellig slags. Meget benyttet på renæssance, barok og empire-møbler.
A. pilaster eller pille oftest afsmalnende nedefter, med
menneskeoverkrop eller -hoved,
B. buste med lige afskårne skuldre
(af græsk gudenavn
Hermes)