Logo

Herreböe - Herrebøe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Herreböe - Herrebøe

 

norsk fajancefabrik (1758-72), fremstillede i sin korte levetid bordservice, terriner, bordbakker, biskopboller m.v., dekoreret med karakteristiske rokokomotiver: løvværk, muslingeskaller, naturalistiske blomster og kinesiske motiver. Disse dekorationer, der normalt er i blåt eller mangan-rødt, udmærker sig ved deres udsøgte rokoko-stil samt den meget levende og rytmiske måde, de er malet på.

Herrebøe tedåse. Medio 18. årh. (ABR).


Oprettet af Peter Hoffnagel (se Østerbro-fabrikken). Smukke blå- og manganviolet-dekorerede rococcoting, såsom terriner, kander, thedåser, biskopboller o.m.a.
Har skabt nogle af Nordens smukkeste rococcofajancer.

I året 1753 købte Peter Hoffnagel gården H. ved Frederikshald i Norge, og i 1758 anlagde han i forbindelse med et teglværk et pottemageri på stedet; allerede i 1759 var der en fajancefabrikation i gang. I 1762 måtte han imidlertid sælge fabrikken, som overtoges af et aktieselskab, der drev den til 1772. Endelig forpagtedes den ud og gik på den måde for »halv kraft« indtil 1778, hvor den opgaves.
Produktionen er særdeles alsidig, den har bestået af vægfontæner, hjelmkander og giesfade, potpourrikrukker, puncheboller med låg, lågfade, terriner, øreskåle med låg, fade og tallerkner, olie-eddikesæt, strøbøsser, barselspotter, saltkar, kaffekander o.m.a. Man har haft en vis forkærlighed for dekorationer i relief, og den blå bemaling består af rocailleværk, blomster samt undertiden lidt kineserier og landskaber. Enkelte stykker med heraldiske våben forekommer. Udover denne udprægede luksusproduktion, havde man en jævnere som koncentreredes om dagligdags brugsfajance.

I dag betragtes stykker af denne norske fajance som nationalhelligdomme i hjemlandet og betales med svimlende priser.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.474 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her